Af Birgitte Vedersø, forkvinde Danske Gymnasier
I dag debatterer Folketinget et beslutningsforslag fra Venstre om at ændre, hvordan man arbejder med uddannelsesparathedsvurderingen (UPV’en) i udskolingen. Ambitionen er, at ingen elever skal stemples ”ikke-parate” til uddannelse, og at UPV’en bør erstattes af en vurdering af, hvad eleven rent faktisk er parat til. Samtidig vil Venstre have regeringen til at undersøge, hvad det vil koste at tilbyde individuel uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse.
I Danske Gymnasier mener vi, at begge forslag er fremragende. Vejledningen i udskolingen skal i vores optik først og fremmest sikre, at unge kan træffe deres eget frie, personlige og frem for alt veloplyste valg.
Valget af ungdomsuddannelse sker i en alder, hvor mange finder store beslutninger uoverskuelige og bindende, og med den nuværende ordning, hvor kun de ikke-uddannelsesparate er sikret individuel vejledning, føler mange af de elever, der erklæres uddannelsesparate, at de er på gyngende grund. De har ganske enkelt brug for at vende deres tanker og ideer med en voksen, der kender uddannelsessystemet til bunds og kan stille de rigtige spørgsmål og sparre med dem. Det kan deres forældre ikke altid, for uddannelsessystemet har ændret sig mange gange siden, de selv gik i skole.
Derfor bør alle unge have ret til individuelle vejlednings- og feedbacksamtaler – både alene og sammen med deres forældre. Samtalerne bør fungere som et forum for dialog om elevens styrker og muligheder, så den enkelte føler sig bedre klædt på og afklaret i forhold til at navigere i valgprocessen. Vejledningssamtaler bør suppleres med obligatoriske vejledningsaktiviteter, som fx brobygning, praktik, uddannelsesmesser og muligheden for at tale med unge, der allerede går på de forskellige ungdomsuddannelser. Jo bedre vejledning, jo større sandsynlighed er der nemlig for, at den enkelte unge starter på præcis den ungdomsuddannelse, der matcher deres evner, deres interesser og deres ambitionsniveau.
UPV’ens afløser
I Danske Gymnasier ser vi gerne, at UPV’en helt afskaffes. Ingen unge bør få stemplet ”ikke-parat”. Det kan føles som et nederlag eller som direkte demotiverende. Derfor bør UPV’en afløses af en uddannelsesvurdering, der ikke fokuserer på, hvad eleven skal vælge, men derimod hjælpe den enkelte til at blive bevidst om, hvad eleven kan, vil og har behov for at lære frem mod valget af ungdomsuddannelse. Ved at hjælpe eleverne til at få indblik i egne styrker og interesser, tager eleverne også et større ansvar for egen læring, og det vil i sidste ende motivere dem til at vælge, søge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Helt overordnet bør vejledningen i udskolingen bestå af et sammenhængende vejledningsforløb – med fokus på læring frem for valg – som forbereder den enkelte til livet efter grundskolen. Vejledningsprocessen skal samtidig sikre, at alle unge i alle dele af Danmark får gode, konsistente og sammenhængende vejledningsforløb, der klæder den enkelte bedst muligt på til at trygt at kunne træffe sit valg af ungdomsuddannelse. Og for at sikre en objektiv og neutral vejledning, bør vejledningen vægte alle ungdomsuddannelser lige. Det gælder både i den kollektive vejledning af eleverne og i alle vejledningsaktiviteter, så alle unge får et indgående kendskab til både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
For Danske Gymnasier er det nemlig ikke en ambition, at flest mulige unge vælger en gymnasial uddannelse. Det er til gengæld en ambition, at flere unge skal være i uddannelse eller i job, og at alle unge får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Det mener vi, at en afskaffelse af UPV’en og ret til individuel vejledning kan bidrage til.
Indlægget er offentliggjort i Altinget Uddannelse.
