Gennem en række målrettede indsatser vil Danske Gymnasier med sin nye naturvidenskabsstrategi sikre, at den naturvidenskabelige undervisning i det almene gymnasium følger med udviklingen. Målet er sikre, at studenterne fortsat har de kompetencer, de har brug for på de videregående naturvidenskabelige uddannelser i en foranderlig verden, der stiller nye krav til deres viden og kunnen.
– Det er vigtigt, at de studenter, vi sender videre i uddannelsessystemet, har de kompetencer, som de videregående naturvidenskabelige uddannelser forventer og efterspørger, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø og uddyber:
– Derfor skal vi være klar til at justere og opgradere, når behovet opstår, ligesom der er er brug for at koordinere grundskolens faglige mål på det naturvidenskabelige område med de gymnasiale læreplaner, så hvert enkelt led i uddannelseskæden bygger oven på det foregående. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i dag.
Konkret vil Danske Gymnasier arbejde for, at de almengymnasiale uddannelser implementerer en ny engineering- og praksisorienteret undervisningsform, der er inspireret af måden, ingeniører arbejder på, og som skal højne elevernes nysgerrighed, viden og bevidsthed om, hvilke problemer naturvidenskab kan bidrage til at løse.
– Det skal stå klart for eleverne, at det, de lærer i naturvidenskabstimerne, har relevans for samfundet, og at de kan være med til at løse nogle af de store problemer, vi som samfund står overfor fx på klimaområdet, forklarer Birgitte Vedersø.
Derfor skal undervisningen have fokus på FN’s verdensmål og de store samfundsudfordringer.
Øget fokus på teknologi
Birgitte Vedersø peger derudover på, at teknologi skal være et centralt element i alle naturvidenskabelige fag og i de øvrige fag på stx.
– Vi mener, at teknologi er en nødvendig del af den moderne almendannelse. Det handler også om, at eleverne bliver kritiske borgere, som kan tage stilling til, hvad de nu måtte blive udsat for, siger hun til Ingeniøren.
– I forbindelse med en eventuel revision af den gymnasiale fagrække kunne det være relevant at udvikle et nyt fag, som fokuserer særskilt på teknologi i bred forstand, lyder forslaget fra Danske Gymnasiers formand.
På samme måde skal hf-uddannelsens rolle som studieforberedende uddannelse for korte og mellemlange uddannelser med naturvidenskabeligt fokus styrkes. I dag findes naturvidenskabelige valgfag på b-niveau kun i begrænset omfang på hf, men står det til Danske Gymnasier, skal det laves om.
– Siden gymnasiereformen i 2017 har hf-uddannelsen været målrettet de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvoraf mange har et naturvidenskabeligt fokus. Derfor vil Danske Gymnasier sikre, at vores hf’ere er klædt ordentligt på til at læse videre på netop de uddannelser, siger Birgitte Vedersø.
Tænk på tværs af fag
Igennem de seneste 10 år har 60 % af de nye studerende på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser haft en stx-uddannelse i bagagen, så naturvidenskab står stærkt på stx. Og ikke kun i de naturvidenskabelige studieretninger. Alle stx-elever – uanset studieretning – har to eller flere naturvidenskabelige fag, og netop kombinationen af naturvidenskab og fx samfundsfag eller sprog åbner for nye måder at tænke på og lægger op til at sætte naturvidenskaben i et bredere perspektiv.
– Den brede fagrække på stx giver eleverne rigtig gode forudsætninger for at tænke på tværs af fag og koble naturvidenskabelig viden med de store aktuelle samfundsmæssige problemer for at udvikle nye og kreative løsninger, siger Birgitte Vedersø.
Læs Danske Gymnasiers naturvidenskabsstrategi Naturvidenskab til fremtiden
