Frem mod 2030 ventes andelen af unge i gymnasiealderen at falde med 25.000 viser en fremskrivning fra Danske Regioner. Faldende ungdomsårgange er – sammen med regeringens årlige sparekrav på to pct. – en trussel mod gymnasierne i mindre byer, påpeger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.
Selv om gymnasiet stadig er klart den mest populære af alle ungdomsuddannelserne, falder antallet af ansøgere år for år. Der bliver nemlig færre og færre unge i alderen fra 16-19, og det bekymrer Stephanie Lose, der er formand i Danske Regioner.
Hendes organisation har kigget i krystalkuglen, og kan konstatere, at der frem mod 2030 bliver 25.000 færre unge på landsplan. Det svarer til godt 900 gymnasieklasser. I de tyndt befolkede egne af Danmark. Og det kan betyde, at elevgrundlaget for at drive et lokalt gymnasium smuldrer, og at gymnasier i mindre byer må dreje nøglen om eller får svært ved at opretholde kvaliteten i den uddannelse, de tilbyder.
Derfor opfordrer Stephanie Lose nu politikerne til at komme med løsninger, som kan sikre, at der også i fremtiden vil eksistere uddannelsesmuligheder for unge mennesker i hele landet.
– I regionerne ønsker vi, at alle unge i alle dele af landet har adgang til en ungdomsuddannelse af høj kvalitet indenfor en rimelig transporttid. De lokale uddannelser er afgørende for tusindvis af unge og for den regionale udvikling. Derfor bliver vi nødt til at finde politiske løsninger, som sikrer, at unge i både byer og landdistrikter forsat kan vælge mellem forskellige uddannelser i deres lokalområde, siger Stephanie Lose.
Sparekrav forværrer udviklingen
Danske Gymnasier deler Loses bekymring.
– Når der bliver færre elever får de små gymnasier sværere ved at tilbyde dem en bred vifte af studieretninger og på den måde risikerer de mindre gymnasier at komme ind i en ond spiral, hvor eleverne i stedet søger mod de større byer, hvor gymnasierne har mere spændende tilbud, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø og tilføjer:
– Og situationen bliver bestemt ikke bedre af, at regeringen har pålagt gymnasierne at spare to pct. om året. Det presser økonomien på de mindre gymnasier og forstærker den uheldige udvikling. Birgitte Vedersø understreger samtidig, at man ved, at lang afstand til uddannelsesstedet har betydning for, om eleverne fuldfører deres uddannelse, så hvis man ikke holder liv i mindre lokale gymnasier, risikerer man faktisk at tabe de unge i udkantsområderne på gulvet rent uddannelsesmæssigt.
– Og det gavner hverken den enkelte elev eller samfundet, fastslår Birgitte Vedersø.
Hun peger på at adskillige undersøgelser – senest Rockwool Fondens Afkast af uddannelse fra januar i år – dokumenterer at det betaler sig at investere i uddannelse.
– Derfor skal vi sikre de mindre gymnasier, siger hun.
Færre søger gymnasiet
I 2018 søgte 29.736 unge om at blive optaget på det almene gymnasium (stx) med start efter sommerferien. Det er 1.423 færre unge end i 2017 – svarende til et fald på næsten fem pct.
Kilde: Danske Regioner
